Frivillighed i københavns kommune

  • Frivillighed - center Paletten
Center Paletten arbejde med frivillighed og samskabelse på mange niveauer

Center Palettens venner er frivillig, der bidrager til at gøre hverdagen bedre for borgerne i centret.
Igennem Venskabsforeningen er der ansat en koordinator ved hjælp af § 18 midler, så vi kan få mere frivillighed ind i de tilbud, hvor det vil give mening og være til glæde for borgerne.

Center Paletten samskaber i rigtigt mange henseender. Jobshop arbejder  bl.a. i Bilka under Dansk supermarked.
Specialfysioterapien og Seniorklubben Amager samskaber fornyelse af sansestien på Sundbyvang området. Dette er blot nogle af de samskabende fællesskaber vi arbejder.

Der findes forskellige definitioner på samskabelse, men Kommunernes Landsforening giver denne definition:
 

Kommunernes Landsforenings definition af samskabelse: 

Kommunerne samarbejder med mange forskellige eksterne aktører. Et af de begreber, der ofte anvendes i relation til samarbejdet, er ”samskabelse”, som stammer fra den engelsksprogede forskning.

Der findes flere forskellige definitioner af samskabelse. Grundlæggende henviser begrebet til, at services ikke er som andre produkter, der kan leveres af en leverandør til en modtager, fordi service skabes i samarbejdet mellem serviceleverandøren og servicemodtageren.  

På engelsk defineres samskabelse bl.a. som:

”The provision of services through regular, long-term relationships between professionalized service providers (in any sector) and service users or other members of the community, where all parties make substantial resource contribution”

(Bovaird 2007)

Samskabelse handler altså om, at services produceres i et samarbejde mellem offentlige og ikke offentlige aktører, hvor begge parter bidrager med væsentlige ressourcer.  

Der findes ingen entydig definition af, hvordan samarbejdet skal se ud, for at det kan karakteriseres som samskabelse. Nogle taler bredt om samskabelse som alle former for samspil mellem offentlige og ikke offentlige aktører, mens andre mere snævert fremhæver, at modtageren af en service skal bidrage aktivt i produktionen af servicen, for at der kan tales om samskabelse.

En måde at skelne mellem samskabelse og andre typer samarbejder, kan være at skelne mellem co-management, co-governance og samskabelse. Der findes ikke nogen mundret dansk oversættelse af co-management og co-governance. Et bud på en oversættelse kan være sam-ledelse og sam-styring.

Sam-ledelse handler om, at eksterne aktører inviteres ind i kommunerne for at levere offentlig finansierede services. Kommunerne koordinerer med de eksterne aktører, hvem der skal levere hvilke services, og de eksterne aktører deltager direkte i selve serviceleveringen. De mange kommunale eksempler på samarbejder med frivillige og frivillige foreninger kan bl.a. ses som eksempler på sam-ledelse.

Sam-styring handler om, at eksterne aktører inviteres med ind i den kommunale beslutningstagning. De eksterne aktører er således ikke nødvendigvis med til at levere de besluttede services, men er med til at styre og planlægge udviklingen indenfor et politikområde og træffe beslutninger om fx hvilke services, der skal produceres, hvornår og hvordan. En del kommuner har taget fat på at arbejde med borgerbudgetter, der kan ses som et eksempel på sam-styring, hvor borgerne inviteres med ind i den kommunale beslutningstagning for et afgrænset fagligt eller geografisk område.

Endelig handler samskabelse om, at borgerne selv er med til at producere de services, de modtager. Fra ældreområdet er rehabilitering et godt eksempel på, at borgerne aktivt deltager i at skabe den service, de er blevet visiteret til.